Postive og effektive møder .... huskes også en uge efter

Vi kender allesammen det at blive inviteret til et møde, som man på forhånd ved er tidsspilde. Den gode opdragelse (og måske konfliktskyhed?) tilskynder os til at dukke op. Men alle andre alarmklokker råber: "Så sig dog fra!"

I mit virke som kommunikationsrådgiver hjælper jeg mine kunder til at få en mere effektiv og positiv hverdag. Det indbefatter også læring i, hvordan man holder effektive møder for nej - et møde er nemlig ikke pr. definition noget, der bare skal overstås. Har mødet en klar agenda, en tydelig mødeleder og bliver der løbende konkluderet og fordelt ansvar, så kan det være noget af det bedste, der findes.

Sådan et møde holdt jeg i sidste uge.

Jeg havde inviteret til et "one to five"-møde, hvor jeg satte 4 andre virksomhedsejere fra mit netværk stævne. Ingen havde mødt hinanden før, men jeg havde stærkt på fornemmelsen, at der ville være en win-win situation i det for flere af dem.

Kl. 10.00 mødtes vi. Kl. 12.30 sagde vi farvel til hinanden og smuttede i hver vores retning. Men her en uge senere kan jeg forstå, at flere af mine gæster nu er linket op med hinanden på LinkedIn, at de anbefaler hinanden til deres respektive netværk og kunder - og måske vigtigst af alt - at mødet netop ikke var tidsspilde men gav inspiration og positiv energi til den videre forretningsudvikling hos os hver især.

Har du også lyst til at lære, hvordan du kan blive en effektiv, skarp (og kærlig) mødeleder? Så lærer jeg dig gerne hvordan. Og har jeres afdeling eller virksomhed svært ved at arrangere konstruktive og positive møder? Så lad mig komme ud og holde en workshop for jer, hvor I med smil og læring, får rutinerne ind under huden.

"Mennesker mødes, og sød musik opstår," siger man. Men det gælder kun, hvis du formår at skabe et positivt og effektivt møde. 

 

IMG_4363.jpg