Christina Ardilsø

Jeg finder, fremmer og forløser trivselspotentialer i mennesker og organisationer.

Trivsel på abonnement

Drømmer du om at kunne koncentrere dig om driften, kunderne og udviklingen af firmaet?
Dræner det dig, når medarbejdere lægger sig syge, går ned med stress eller siger op, lige som I står over for de ekstra krævende opgaver?

Så forstår jeg dig godt.

Jeg hedder Christina Ardilsø.
Jeg styrker trivslen på danske arbejdspladser.
Og jeg gør det ordentligt.

Ingen quick fixes. Altid med overskud til at spørge, lytte, forstå.
Og med mandat til at handle.

Vil du høre mere?

Direkte tlf. 61710907
christina@assonans.dk



Har du tusind bolde i luften og svært ved at bevare begejstring, overblik og retning i din virksomhed? Så lad mig hjælpe.

“Det handler om trivsel, tryghed og tillid”

Vil du have succes med at sikre trivsel i din organisation?
Så skal du give dine medarbejdere tre ting:

1) En struktureret og genkendelig trivselsproces, hvert år.
2) Psykologisk tryghed, så alle har lyst til at dele det, der fylder.
3) Tillid - fordi du lytter, forstår og handler på det, der er vigtigt



Hvorfor bør jeg samarbejde med en trivselskonsulent?


Når du samarbejder med en trivselskonsulent, kan du trække vejret roligere, for jeg tager ansvar for styring af trivselsprocessen, det tekniske, det koordinerende, det involverende, de vanskelige samtaler og overblikket. Jeg spørger, lytter og handler på dine vegne og holder dig orienteret.

Jeg har gennem de sidste 14 år specialiseret mig i netop at være den bedste støtte for erhvervsledere, der har ambitioner om at skabe organisationer,
hvor trivsel, fællesskab og produktivitet går hånd i hånd.

Forretningsfokus på trivsel er billigt - ignorerede problemer er dyre


Tidligere kunne man måske godt overleve som virksomhed, hvis man ventede på, at problemerne gik over af sig selv.
Sådan er det ikke længere.
I dag er det forretningskritisk for alle arbejdspladser, om deres medarbejdere trives eller ej.

Opsigelser og nyansættelser er dyre og krævende.
Sygemeldinger og stress er opslidende for alle.
Utilfredse medarbejdere påvirker virksomhedens omdømme negativt.
Det bliver kun sværere at vende udviklingen, jo længere, du venter.

Så - lad os gøre det ordentligt. Lad os gøre det sammen.


Trivsel løser problemer og styrker energi, fællesskab og mening

For nogle handler trivsel om fraværet af problemer. Når kriserne er overstået, når de rette ledere er ansat, og når julefrokosten er booket, så er de i mål.
Tror de.
Men trivsel opstår ikke, fordi der i et moment ikke er problemer.
Trivsel er et udtryk for det lange seje træk, hvor der opbygges tillid og tryghed i et ansættelsesforhold, og hvor der løbende arbejdes med ledelse, fællesskab, mening, kompetencer, balance, medbestemmelse og resultater.

Trivsel handler om at forebygge problemer OG trivsel handler om at styrke det, der allerede er godt og fuld af potentiale.
Det er ikke et ENTEN problemfokus ELLER styrkelse af arbejdsglæde.
Det er et BÅDE-OG.
BÅDE problemfokus med løsningerne.
OG styrkelse af arbejdsglæde, energi, fællesskab og mening.

Proaktiv handling giver positiv energi


Mange af mine kunder, har jeg kendt i flere år. Det betyder, at vi får et tæt samarbejde, en fortrolighed og en evne til at løse meget proaktivt - fordi vi kender hinanden.
Når samarbejdets form er på plads, og relationen er tryg, så er det let at eksekvere på det, vi står overfor. Tage tingene i opløbet.

Måske er det en FORANDRING, der påvirker trivslen. Trygheden er udfordret. Det gør vi sammen noget ved.
Måske er det jeres LEDELSESKOMMUNIKATION, der halter. Jeg har en baggrund som kommunikationsansvarlig i store danske virksomheder og ved, hvad vi skal gøre.
Måske er det manglende INVOLVERING af medarbejderne - og evnen til at skabe fællesskab og følgeskab, der skal have fokus. Så arbejder vi på det.

Vi kan ikke vide, hvad der hos jer trænger til vores fokus endnu. Men jeg kan garantere, at det kommer vi til at være helt skarpe på,
når først vi aftaler et samarbejde, der sikrer den løbende vidensindsamling og opfølgning.

Og ét er sikkert: Det giver en helt anden følelse i krop og sind at arbejde proaktivt med udviklingen end at skulle rydde op på bagkant.
Trivsel i fokus hellere end mistrivsel.

Du bliver guidet og kommer til at stå stærkt


I mine GAIS-trivselsmålinger ser jeg ofte denne genganger: Ønsket om mere synlig ledelse. Måske vil det samme være tilfældet hos dig.
Men bare rolig. Det handler ikke nødvendigvis om, at du skal stå og trykke hånd med alle hver dag.
Du skal ikke ændre personlighed eller fremtrylle kompetencer, du aldrig har haft.

Jeg vil guide dig og sørge for, at du står stærkt. Både når det stormer, og når vinden tager af.
Indadtil vil du føle sig rolig og tryg. Udadtil vil du fremstå stærk og fuld af overskud.

Og jeg har din ryg.


Taler I nogle gange forbi hinanden internt eller kniber det med at få fortalt jeres gode historier til omverdenen? Så lad mig hjælpe.

“Føles det utrygt? Det er helt naturligt. Men jeg har din ryg og hjælper hele vejen”

Alt er vane her i livet, og er du mest vant til at tale om kurver, markeder, regnskaber og kundetilgang, så forstår jeg godt, at du kan føle uro over at skulle beskæftige dig med den interne organisationsudvikling og trivsel.

Men jeg har din ryg. Og jeg hjælper både dig og din eventuelle HR- eller organisationsafdeling med at stå stærkt i vores trivselsproces. Jeg er først tilfreds, når I sammen stråler og høster gevinsterne af vores fælles arbejde.


Hvad er en trivselskonsulent?

Jeg er din bedste ven på arbejdet. Den, der hepper og opmuntrer. Men - jeg er også den, der sørger for, at andre kan lide dig af en årsag.
Derfor taler jeg med jævne mellemrum mere direkte til dig, så du forstår, hvorfor det er nødvendigt, at vi handler. Og hvad jeg vil anbefale, at vi gør.

For jeg ser, hører og forstår ofte før alle andre, hvad der sker mellem mennesker på arbejdet.
Jeg måler det i trivselsundersøgelser. Jeg snakker med dig, med ledere og ansatte. Og jeg lytter.

Jeg ser også alle scenarier for, hvordan det kan udvikle sig: Både i negativ retning, hvis vi lader stå til. Og i positiv retning, hvis vi handler proaktivt.

Når jeg er din trivselskonsulent, så er det min fornemmeste pligt at tage dig med på rejsen, så vi undgår nedsmeltninger, sygemeldinger og opsigelser.
Og så vi handler proaktivt med ledertræning, assertiv, involverende kommunikation, og hvad der ellers skal til for, at jeres trivsel kun bliver bedre for hver dag.

I gamle dage kaldte man mig måske en Trusted Advisor.
Du kan kalde mig coach, træner, rådgiver.
Jeg er ligeglad.

Til gengæld er jeg ikke ligeglad med, at det her er noget, vi gør sammen.
Fordi det er en god idé. Fordi vi gør ting ordentligt. Fordi intet andet giver mening, hverken for dig, for dine kolleger eller for virksomheden.

Du er sådan en leder, der kender dine egne begrænsninger og ved, hvornår du skal give stafetten til andre.
Trivselsstafetten kan du roligt give mig. Så løber vi sammen - og jeg lover dig: Der bliver også plads til smil og læring undervejs.

Christina


Er dine medarbejdere ved at miste motivation, på kanten af stress eller bare ikke så glade, som du ville ønske? Så lad mig hjælpe.

“Det værste, du kan gøre er at måle på trivslen. Og så glemme alt omkring opfølgning.”

Dine kolleger og medarbejdere lægger hjerteblod i at give deres feedback til dig omkring trivslen og den positive udvikling af virksomheden.

Hvis du ikke tager det seriøst, vender tilbage og handler på det, de siger,
så mister du deres tillid for altid.



Hvad betyder “Trivsel på abonnement”?

Med Trivsel på abonnement, sikres du dig en professionel styring af trivselsarbejdet i din virksomhed. Hovsaløsninger er fortid. Kriser tages i opløbet. Én gang om året skræddersyer jeg en trivselsundersøgelse til din organisation, og inviterer alle til at bidrage.

Og det gør jeg af to årsager:
1) Jo flere, vi kan få til at være medskabere af en god fremtid, jo stærkere står du og virksomheden.
2) Jeg er helt overbevist om, at når jeg er ansvarlig for tilbagelæsning og opfølgning, så sker der noget. Så får ingen udsagn lov til at flagre i vinden eller blive glemt. Så bliver der taget stilling og klart udmeldt til organisationen, at vi ser, hører og forstår, hvad der rør sig. Både det gode, og det mindre gode.

Jeg er derefter den, der sørger for at være projektleder på alle afledte indsatser. Det kan være på ledelsen. På kommunikationen. På driften. På det relationelle. Også her er jeg mit ansvar bevidst og helmer ikke, før vi har en indsats, vi alle kan være tilfredse med. Jeg er trivselspartneren, der hele tiden er en del af jeres hverdag.

Når året er gået udsender jeg en ny trivselsundersøgelse, og vi måler på dét, vi har lagt bag os, og forholder os til, om der er nye områder, der skal have vores fokus.

TRIVSEL PÅ ABONNEMENT giver dig ro, fremdrift og styring på alt det, der kan føles uoverskueligt i en travl hverdag, hvor kunder, salg og tidsplaner ellers hurtigt fylder både kalender og hoved.


Hvordan kommer jeg i gang med Trivsel på abonnement?


TRIVSEL PÅ ABONNEMENT kræver en forudgående forventningsafstemning og klar aftale mellem dig og mig. Jeg har brug for, at du og din bestyrelse ser trivsel som et forretningskritisk fokusområde, som I ser værdien i at investere i ikke kun som et quick fix, men på varig basis. Vi indgår derefter en aftale og jeg følger denne proces:

☀️ CEO og evt. BESTYRELSE vælger aktivt Trivsel som et forretningskritisk fokusområde.

☀️ Mit samarbejde med HR eller CEO afklares, så vi sikrer mål, samarbejde, glidende kommunikation, drift og opfølgning.

☀️ TRIVSELSUNDERSØGELSEN opbygges og målrettes jeres organisation og de data, vi er nysgerrige på.

☀️ Målingen udsendes, jeg giver teknisk support og ANALYSERER alle indkomne data

☀️ CEO får min tilbagelæsning af data samt rådgivning om indsatsområder for firmaet

☀️ Alle LEDERE på afdelingsniveau får 1:1 tilbagelæsning på deres personaleledelse, afdelingstrivsel og anbefalede indsatsområder

☀️ Alle MEDARBEJDERE bliver præsenteret for data i egen afdeling, og deltager i workshops omkring, hvordan vi sammen skaber forandring

☀️ CEO får min tilbagemelding på igangsatte forandringer i organisationen, og hvordan vi måler på dem inden næste årlige måling. Indsatserne kan være forskellige i forskellige afdelinger: Fx understøttelse af en ny afdelingsleder ét sted; arbejdet med en uheldig tone et andet sted, supervision til ustrukturerede møder under en særlig chef mv.

En trivselsproces er samtalestarteren og ledelsesværktøjet, du ikke kan undvære

I gamle dage samlede en trivselsmåling hurtigt støv. Men i min verden bliver en trivselsundersøgelse aldrig en isoleret skrivebordsøvelse. Det er samtalestarteren. Og det er ledelsesværktøjet. Og jeg sætter en ære i at gribe den lurende opsigelse, give pressede medarbejdere anonym taletid og spotte konflikter proaktivt sammen med en handlekraftig CEO.

Jeg skaber en verden af trivsel, ro og retning for dig og din organisation.



Assonans - GDPR
Assonans arbejder med mennesker og virksomheder. Personfølsomme data er typisk almindelige kontaktoplysninger og de informationer, der som et led i samarbejdet, måtte blive udvekslet. Alle data bliver behandlet fortroligt og udleveres som en selvfølge ikke til andre. Jeg gemmer alle data forsvarligt for det tilfælde, at du efter et afsluttet kundeforløb påny skulle få behov for hjælp fra mig. Det betragter jeg som en service, der sikrer kontinuerlige og langvarige kundeforløb. Ønsker du at få indsigt i eller slettet mine data om dig, så er du altid velkommen til at tage fat i mig. Jeg kan altid udlevere alt på ”din sag”, ligesom jeg kan slette alt uden problemer.  Assonans, 24. maj 2018