SPIREn til det gode liv

SPIREn til det gode liv er et sundhedsunivers for dig, der oprigtigt ønsker at forstå, arbejde med og integrere varige sundhedsløsninger i dit (arbejds-)liv. Du har følelsen af, at du og dine ansatte rummer potentialer, som er uforløste. Du vil gerne gøre det mere og bedre, men ved ikke hvordan.

Nemt, intuitivt og forandringsskabende.Forskningsbaseret fundament.

SPIREn til det gode liv er baseret på både historisk og aktuel lykkeforskning fra Harvard University-professor Tal Ben-Shahar (Happiness Studies Academy). Forskningen viser, at lykke (= trivsel, sundhed) afhænger af målbevidst indsats på 5 parametre:

Spiritual - det meningsfulde
Physical - det fysiske
Intellectual - det intellektuelle
Relational - det relationelle
Emotional - det emotionelle

I Assonans’ SPIRE-univers er der både coachingforløb og workshops, skræddersyet til privatpersoner og organisationer, der tror på at trivsel og sundhed ikke alene kommer med en ekstra banan i frugtskålen.

Hvad er “SPIREn til det gode liv” - privat?

“SPIREn til det gode liv”, privat, er et struktureret coachingforløb på 10 sessioner for private, hvor vi arbejder med din hverdagslykke. Vi arbejder med at forstå, konkretisere, formulere og implementere spirerne til netop det, der skaber hverdagslykke hos dig.

Vi arbejder bl.a. med nedenstående:

Spiritual - det meningsfulde: Hvornår er dit liv særligt meningsfuldt? Hvilke værdier og mål er vigtige for dig?

Physical - det fysiske: Hvad betyder det fysiske for din trivsel? Hvordan giver du næring til din krop og dit sind? Hvordan indretter du dit liv med bolig, transport, beliggenhed, vaner og økonomi, så det ikke dræner dig?

Intellectual - det intellektuelle: Hvordan bruger du dine særlige talenter i dit liv? Hvad er dine særlige talenter? Og hvilke er du nysgerrig på at udforske? Og hvordan sikrer du dig, at din passion også bliver en del af dit liv - enten på arbejdet eller privat?

Relational - det relationelle: Hvilke mennesker betyder meget for dig, og hvorfor? Er der mennesker, du mangler i dit liv, for at du føler dig som en del af et fællesskab? Er du noget for nogen? Hvordan, hvorfor, og hvad har det af betydning for dem - og for dig?

Emotional - det emotionelle: Har du balance mellem aktiviteter og restitution? Er der tid til at lade op, reflektere og lære? Giver du dig selv tilladelse til at være et menneske - med alle følelser og fejl?

Vi veksler mellem temabaserede workshops og workshops, hvor vi samler op, reflekterer og evaluerer på den konkrete indsats siden sidste session.
Der er derfor hjemmearbejde mellem alle sessioner, for det er først, når tankerne bliver afprøvet i virkeligheden, at du får den løbende og tilsigtede effekt.

Hvad er “SPIREn til det gode liv” - erhverv?

“SPIREn til det gode liv”, erhverv, er et struktureret coachingforløb på 10 sessioner, hvor vi arbejder med din ledelse og din organisation. Forløbet er målrettet virksomhedsejere og personaleledere, der ønsker en vækstrejse, hvor de lærer at forstå, konkretisere, formulere og implementere spirerne til netop det, der skaber hverdagslykke i både ledelse og organisation.

Vi arbejder bl.a. med nedenstående:

Spiritual - det meningsfulde: Hvornår er det meningsfuldt at gå på arbejde? Hvornår lykkes I særlig godt? Hvilke værdier og mål er vigtige? Hvordan (sam-)arbejder I, når I lykkes?

Physical - det fysiske: Hvilke fysiske ting betyder noget for jeres arbejdsglæde? Har I kost, motion, walk and talks, hjemmearbejde eller andet, der styrker jeres trivsel? Har I trivselssamtaler, brølerbowler, fordybelsesdage, fredagssamling, 4 dages arbejdsuge eller andet, der virker? Er jeres lokaler indrettet optimalt? Nudger I hinanden til det gode og sunde liv?

Intellectual - det intellektuelle: Hvordan udnytter I talentmassen hos jer? Kender I jeres egne og hinanden styrker? Får I lov til at arbejde med dem, og anerkender I hinanden, når I lykkes og stråler? Giver I også proaktiv mulighed for løbende læring, og udnytter I ny viden, uanset hvor den så kommer fra?

Relational - det relationelle: Trives I med hinanden og hvis ja, hvorfor? Hvad virker og hvad kunne måske trænge til lidt mere kærlighed? Er I kun faglige sammen, eller er der også psykologisk tryghed til at åbne sig for det mere private og sårbare? Og til at fejre hinanden oprigtigt, når nogen lykkes med noget? Hvordan skaber I fælles flow, familiefølelse og fremdrift?

Emotional - det emotionelle: Hvordan sikrer I en balance mellem aktiviteter og restitution? Giver I hinanden tilladelse til at være et mennesker - med familie, følelser og fejl? Hvordan kommunikerer I - spørger, lytter og handler jer imellem? Er der plads til at være hele mennesker med helt almindelig liv hos jer?

Vi veksler mellem temabaserede workshops og workshops, hvor vi samler op, reflekterer og evaluerer på den konkrete indsats siden sidste session.
Der er derfor hjemmearbejde mellem alle sessioner, for det er først, når tankerne bliver afprøvet i virkeligheden, at I får den løbende og tilsigtede effekt.

Hvad er “SPIREn til det gode liv” - workshop?

“SPIREn til det gode liv”, workshop, er en faciliteret workshop, hvor vi arbejder med jer som organisation og bruger SPIRE-tematikken til at udfolde bevidsthed omkring hvem I er i dag, og samtidigt samskaber, hvem og hvad, I gerne vil være fremover. Med guidende spørgsmål og grafisk facilitering bliver alle inddraget på lige fod i den vigtige diskussion: Hvem er I, når I er allergladest på arbejde? Og hvordan sikrer I sammen, at I fremover skruer op for jeres fælles hverdagslykke?

Workshoppen kan være halvdags (inspiration), heldags eller en sekvens af flere dage med implementering lokalt derimellem.