PRISER OG
SAMARBEJDE

 
 

Hvad koster det at få trivsel gennem Assonans?


Et samarbejde med Christina Ardilsø i Assonans baserer sig altid på et godkendt tilbud eller på timepris.
Tidligere har det også været muligt at købe Klippekort, men de udfases i 2026.

Enhver investering i trivsel kan betale sig. Regner du på, hvad opsigelser, nyansættelser, sygemeldinger, vikartimer, konflikter, fejlbeslutninger og manglende nattesøvn har kostet dig det sidste år, så har du sikkert allerede dit trivselsbudget parat.

Trivsel på abonnement

Ved opstarten af et “Trivsel på abonnement”-tilbud indgår vi en aftale om samarbejdet og den proces, jeg skal hjælpe med. Når dette tilbud er accepteret, er det det, vi følger. Én gang årligt gentegner vi aftalen.

Prisen afhænger af din organisations størrelse. Kompleksiteten. Og vores konkrete aftale.

Prisen for “Trivsel på abonnement”: 50.000 kr. - 150.000 kr. + moms pr. år. Derudover kommer så eventuelle tilkøb i form af ledertræning, workshops, konfliktmægling, svære samtaler, facilitering af møder mv.

Viser det sig undervejs i samarbejdet, at der er behov for yderligere indsats, så fremsendes et nyt tilbud på de tilkomne opgaver, eller vi aftaler at fakturere dem til timepris.

Trivselsworkshops

Ved bookingen af en trivselsworkshop har vi altid en grundig forventningsafstemning, hvorefter jeg giver et tilbud, skræddersyet til jeres behov. Når bookingen accepteres og datoen kommer i kalenderen, betales workshoppen.

Prisen afhænger af din organisations størrelse. Kompleksiteten på workshoppen. Og vores konkrete aftale.

Prisen for en halv dags workshop ligger fra 25.000 kr. + moms.
Prisen for en hel dags workshop ligger fra 30.000 kr. + moms.

Erhvervscoaching på abonnement

Ved opstarten af et “Erhvervscoaching på abonnement”-samarbejde afstemmer vi forventninger til samtalernes formål og format.

Jeg afsætter op til 5 timer pr. måned til dig, hvor du har min fulde opmærksomhed.

Prisen afhænger af din organisations størrelse. Kompleksiteten af vores samtaler og dine ønsker til sparring.
Og vores konkrete aftale.

Prisen på “Erhvervscoaching på abonnement”: 5.000 kr.-7.500 kr. + moms. pr. mdr.


En ny start

Forud for et “En ny start”-forløb med 12 personligt skræddersyede sessioner har vi altid en grundig forventningsafstemning, hvorefter jeg giver et tilbud på proces, indhold og pris, skræddersyet til dine behov. Forløbet betales som udgangspunkt ved indgåelse af aftalen. Ratebetaling er en mulighed.

Prisen afhænger af dig, din branche, din situation, dine ønsker og vores konkrete aftale.

Prisen for “En ny start”: 30.000-50.000 kr. + moms.

Timepris

Timepris: 1.600 kr. + moms.

Er der tale om enkeltstående opgaver, der udføres til timepris, faktureres opgaven, når den er afsluttet.
Er der tale om enkeltstående men længerevarende opgaver, faktureres efter aftale, i rater.
Er der tale om workshops, foredrag, kurser eller lignende, faktureres der ved indgåelse af aftalen.

Aften- og weekendtillæg. Og transport

Almindelig arbejdstid er hverdage kl. 8.00-16.00 i Københavnsområdet.

Ønsker du at afholde møder eller workshops uden for dette tidsrum, tillægges et aften- og weekendtillæg på fakturaen. Ønsker du hjælp uden for Københavnsområdet, tillægges et transporttillæg på din faktura.

Aflysninger

Fortryder du en aftale, skal du hurtigst muligt skrive til: christina@assonans.dk.
Aflysningsbetingelserne afhænger af vores samarbejdsform og opgavens karakter. Disse aftales typisk ved opstart af samarbejdet.

——

Klippekortet i Assonans - udfases i 2026


Hvad dækker klippekortet?
Assonans klippekortet kan bruges af dig, der ønsker et længerevarende samarbejde med rabat på timeprisen. Klippekortet er fleksibelt og kan bruges til coaching og kommunikationsrådgivning af forskellig art. Workshops og kurser dækkes som udgangspunkt ikke af et klippekort, med mindre andet er aftalt.

Ingen binding
Klippekortet faktureres og betales samtidig med samarbejdets begyndelse, og jeg “tæller nedad” løbende. Når klippekortet er ved at være brugt, aftaler vi, om du ønsker at forny det. Du får din egen personlige adgang til mit klippekortssystem, Effihub, hvor du altid kan se, hvor langt vi er på kortet. Klippekortet udløber 12 måneder efter køb.

Hvad faktureres via klippekortet?

Det gør al den tid, jeg bruger på dig og din organisation. Herunder møder (fysiske, telefonmøder og ZOOM-møder), forberedelse, research, længere mailkorrespondancer og transporttid til og fra møder (der ikke afholdes på min adresse) - med mindre andet aftales. Ved hasteopgaver afregnes 1,5 klip pr. time, men kun efter forudgående aftale.

Klippekortspriser
Klippekort med 150 timer: 194.250 kr. + moms
Klippekort med 100 timer: 133.600 kr. + moms
Klippekort med 50 timer: 69.200 kr. + moms
Klippekort med 20 timer: 28.800 kr. + moms
Klippekort med 10 timer: 15.200kr. + moms