Trivsel og fremgang
for dig og din arbejdsplads
Jeg hedder Christina Ardilsø, og jeg brænder for at styrke trivselen på danske arbejdspladser.
Jeg fremmer:
Fælles bevidsthed om den meningsfulde vej videre
Positiv kommunikation og en samarbejdende adfærd
Et (arbejds-)liv i balance
Må jeg også hjælpe jer?
Så tag fat I mig på christina@assonans.dk.
Har I det ok på arbejdspladsen, eller drømmer I om at få det endnu bedre? Kunne det være rart at score højt på arbejdsglæde, motivation og trivsel? Og måske få flere smil på gangene, mere ping pong mellem afdelingerne og et lavere sygefravær?
Så er det oplagt at arbejde fokuseret og strategisk med jeres trivsel.
Et helt naturligt sted at starte er med en GAIS-trivselsmåling, som så kan gentages på fast basis hen over året og vise den positive fremgang.
Trivselsmåling
Hvor godt og hvor galt står det til?
En GAIS-trivselsmåling sikrer jer alt det, I har brug for, når I vil kickstarte en trivselsproces. Eller når I skal kunne dokumentere jeres medarbejdertilfredshed i en ESG-rapport (som et led i CSRD-direktivet).
I får et detaljeret overblik og en temperaturmåling på netop jeres organisation samt en plan for, hvad I skal fortsætte med, og hvad der skal ændres på.
Jeg er certificeret GAIS-rådgiver og kan hjælpe dig, der er ansvarlig for personale eller HR i jeres organisation, så I trygt og godt kommer i gang med processen.
Når trivselsmålingen er færdig, og I har fået jeres rapport og plan, hjælper jeg jer gerne med at komme fra plan til virkelighed. Det kan være personligt (1:1), på teamniveau og på organisationsniveau.
Bestiller I en trivselsmåling hos mig, får I:
Indledende rådgivning om trivselsarbejde
Opsætning af en GAIS-måling, der er skræddersyet til netop jeres organisation
Udsendelse af GAIS-målingen til alle i jeres organisation
Opfølgning og analyse af virksomhedsrapporten
En vejledende handlingsplan for jeres videre trivselsarbejde
Et trivselscertifikat med jeres trivselsscore, som I kan sætte på jeres hjemmeside, sociale medier, publikationer, rekrutteringsannoncer mv.
Priser fra: 15.000 kr. + moms (afhængig af bl.a. virksomhedsstørrelse).
Har jeg allerede udført jeres første GAIS-måling og oprettet jer i GAIS-systemet, hjælper jeg gerne med de næste. Kontakt mig for tilbud.
Ved interesse: Skriv til Christina@assonans.dk
Tidligere var det et rent ledelsesansvar at håndtere trivselen på danske arbejdspladser. I dag ved vi, at det bør være et fælles ansvar. Arbejdspladsen skaber rammerne. Ledere og ansatte former indholdet.
Med en trivsels-workshop kickstarter I dialogen om trivsel og arbejdsglæde hos jer, og får samtidigt et vigtigt og nyt stærkt fundament for jeres videre arbejde med det meningsfulde arbejdsliv.
En workshop kan være halvdags eller heldags - eller en sekvens af flere.
Workshops
Hvor er potentialerne hos netop jer? Hvor viser I allerede styrke og arbejdsglæde? Og hvordan kan vi få det gode til at vokse?
Jeg er certificeret Happiness Trainer fra Happiness Studies Academy (ved Harvard professor, Tal Ben-Shahar) og erfaren i at kickstarte dialogen om arbejdsglæde og trivsel i organisationer.
I nogle organisationer er der alene brug for inspiration til, hvordan man skaber en hverdag med positiv retning og trivsel. Hos andre er der også konkrete udfordringer, vi skal rundt om - fx omkring en ny strategisk retning, manglende samarbejde eller dårlig kommunikation.
Har I særlige ønsker, så tager jeg højde for det.
Min tilgang er positiv psykologi, appreciative inquiry og anerkendende ledelse, og mine workshops er altid skræddersyet til netop den organisation, jeg skal hjælpe.
Når I bestiller en workshop, får I:
Indledende behovsafklaring og forventningsafstemning
Et workshopdesign, der tager højde for jeres særlige fokusområder
Professionel workshopfacilitering - med relevante cases fra mine over 25 års erfaring i dansk erhvervsliv
Dialogfremmende øvelser, hvor alle deltagere aktiveres og ligestilles
Opsamling på udbytte - på personligt og organisatorisk plan
Halv dag: Priser fra 20.000 kr. + moms
Hel dag: Priser fra 25.000 kr. + moms
Vil I se mine egne yndlingsworkshops (og dem, der bliver booket igen og igen), så er de beskrevet under topmenuens punkt Assonansakademiet.
Ved interesse: Skriv til Christina@assonans.dk
Vil I gerne sætte gang i en positiv forandringsproces, men har I ikke selv ressourcerne til at håndtere projektledelsen og eksekveringen? Så kontakt mig for en uforpligtende snak.
Jeg åbner for bookinger af trivselsforløb 2-4 gange om året, og skriver gerne gode organisationer på venteliste.
Jeg tager aldrig flere kunder ind, end at både igangværende og nye kunder kan få min fulde opmærksomhed.
Trivselsforløb
Ønsker I at arbejde professionelt med jeres trivsel?
Og ønsker I at opnå alle fordelene ved at have ledere, der udvikler sig positivt, medarbejdere, der møder glade på arbejdet - og en organisation, der skridt for skridt udvikler sig til at blive en arbejdsplads, som både tiltrækker og fastholder skønne mennesker?
Så er det helt oplagt at sætte gang i et trivselsforløb, hvor jeg er jeres tilknyttede trivselsprojektleder.
Jeg har en 1,5 årig uddannelse fra Happiness Studies Academy (Harvard) og er rådgiver i GAIS-trivselsmålinger. Og så har jeg over 25 års erfaring som coach, kommunikationspartner og leder i dansk erhvervsliv.
Et typisk trivselsforløb løber over 6-12 måneder og indeholder:
Indledende behovsafklaring og forventningsafstemning
GAIS-trivselsmålinger, minimum 2 stk. (før/efter)
Coaching af ledelse - individuelt og samlet
Trivselssamtaler med (udvalgte) medarbejdere
Workshops om relevante emner, fx trivsel, ledelse, inklusion, samarbejde og kommunikation
Kulturskabende og trivselsfremmende aktiviteter og fx cafémøder på tværs af organisationen.
Udarbejdelsen af en trivselspolitik (retningslinjer til fremtiden).
Evaluering af projektet og GAIS-certifikat til hjemmesiden og sociale medier, der profilerer jeres nye trivselsscore.
Priser varierer afhængig af det aftalte samarbejde.
Nogle af mine kunder har glæde af at søge om tilskud på op til 250.000 kr. hos Velliv Foreningen, i puljen Vores Arbejdsplads. Meld gerne tilbage, hvis jeg skal hjælpe med dette.
Ved interesse: Skriv til Christina@assonans.dk
Assonans - GDPR
Assonans arbejder med mennesker og virksomheder. Personfølsomme data er typisk almindelige kontaktoplysninger og de informationer, der som et led i samarbejdet, måtte blive udvekslet. Alle data bliver behandlet fortroligt og udleveres som en selvfølge ikke til andre. Jeg gemmer alle data forsvarligt for det tilfælde, at du efter et afsluttet kundeforløb påny skulle få behov for hjælp fra mig. Det betragter jeg som en service, der sikrer kontinuerlige og langvarige kundeforløb. Ønsker du at få indsigt i eller slettet mine data om dig, så er du altid velkommen til at tage fat i mig. Jeg kan altid udlevere alt på ”din sag”, ligesom jeg kan slette alt uden problemer. Assonans, 24. maj 2018