SÆT JERES TRIVSEL I SYSTEM
Ønsker I en arbejdsplads med flere smil, mere samarbejde, bedre kommunikation og medarbejdere, på alle niveauer, der bare elsker at være en del af rejsen? Kort sagt: Ønsker I mere arbejdsglæde og trivsel?
Så tag fat i mig.
Jeg iværksætter og faciliterer professionelle trivselsprojekter og har som mission at hjælpe mennesker og organisationer med at spotte og udnytte de potentialer, der altid gemmer sig, når man kigger godt efter. Så - lad os se på alt det gode, og få det til at vokse. Og sammen finde redskaberne til at håndtere det, der måske fylder uhensigtsmæssigt.
Et godt sted at starte er med en trivselsmåling, som du kan læse om her:
Trivselsmåling
med GAIS
Hvor godt og hvor galt står det til?
En GAIS-trivselsmåling sikrer jer alt det, I har brug for, når I vil kickstarte en trivselsproces. Eller når I skal kunne dokumentere jeres medarbejdertilfredshed i en ESG-rapport (som et led i CSRD-direktivet), Great places to work, Årets håndværker - eller fx i jeres markedsføring.
I får et detaljeret overblik og en temperaturmåling på netop jeres organisation samt en plan for, hvad I skal fortsætte med, og hvad der skal ændres på.
Jeg er certificeret GAIS-rådgiver og kan hjælpe dig, der er ansvarlig for personale eller HR i jeres organisation, så I trygt og godt kommer i gang med processen.
Når trivselsmålingen er færdig, og I har fået jeres rapport og plan, hjælper jeg jer gerne med at komme fra plan til virkelighed. Det kan være personligt (1:1), på teamniveau og på organisationsniveau.
Bestiller I en trivselsmåling hos mig, får I:
Indledende rådgivning om trivselsarbejde
Opsætning af en GAIS-måling, der er skræddersyet til netop jeres organisation
Udsendelse af GAIS-målingen til alle i jeres organisation
Opfølgning og analyse af virksomhedsrapporten
En vejledende handlingsplan for jeres videre trivselsarbejde
Et trivselscertifikat med jeres trivselsscore, som I kan sætte på jeres hjemmeside, sociale medier, publikationer, rekrutteringsannoncer mv.
Priser fra: 15.000 kr. + moms (afhængig af bl.a. virksomhedsstørrelse).
Har jeg allerede udført jeres første GAIS-måling og oprettet jer i GAIS-systemet, hjælper jeg gerne med de næste. Kontakt mig for tilbud.
Kontakt mig på christina@assonans.dk, hvis vi skal tage en uforpligtende snak.
Andre trivselsfremmende specialer:
Værdibaseret ledelse (mission, vision, værdier, operative handlinger)
Positiv psykologi
Strategiske rejser
Mental trivsel
Fysisk trivsel
Relationel (social) trivsel
Work-life balance
Stress-forebyggelse
Assertiv kommunikation
Trivselssamtaler
Workshops
Mødefacilitering
Dialogbaserede værktøjer
Forandringer
SPIRE-wholebeing trivselscoaching
Lærende organisationer
Kunder
Måske er du ejerleder eller direktør i et dansk datterselskab. Måske sidder du i HR i en større organisation og er ansvarlig for jeres uddannelse og udvikling.
Fælles for jer er, at I har stafetten og mandatet til at træffe vigtige beslutninger, når det kommer til jeres organisations trivsel og positive udvikling.
I ønsker ikke et quick fix (som i øvrigt ikke findes), men at gøre tingene ordentligt. Og have et energigivende og smilende samarbejde med en tilknyttet trivselskonsulent, der lige som jer brænder for, at I kommer til at lykkes.