Stressworkshop:
Kickstart den positive snak om stress

 
 

KICKSTART DEN POSITIVE SNAK OM STRESS

 Orker I ikke at bruge en trivselsdag på at snakke om stress, så er det måske netop nu, I skal stoppe op. For så længe følelsen i maven er helt skæv, så er det måske, fordi der er noget, der er vigtigt. Noget, der er uforløst.

Stress er gennem årene blevet elefanten i rummet, som ingen snakker om, før den fylder alt. Og netop det billede, gør vi op med nu. Med udgangspunkt i den seneste stressforskning tager vi på denne workshop på en rejse gennem fakta og involverende øvelser – og deler elefanten op i 4 mundrette bidder.

Vi får en fælles forståelse for, hvordan vi alle bliver presset på forskellig vis, og at det hverken skyldes en svag personlighed eller en ondsindet chef.

Vi får en fælles oplevelse af, at dialogen sagtens kan være respektfuld og positiv, selvom emnet er alvorligt.

Og sidst men ikke mindst får vi alle en følelse af forløsning og trang til handling, når det går op for os, hvordan vi med helt enkle midler og 4 tegninger under armen, kan styrke den mentale trivsel både hos os selv og i firmaet.

Stressworkshoppen baseres på godt humør, inspirerende videnskabelige fakta og involverende øvelser - og når den er færdig, så står I ikke bare med en masse aha-oplevelser og et højere energiniveau - I har også jeres egen liste over konkrete indsatsområder, der vil give mening for jer at arbejde videre med efter workshoppen.

—————-

Workshoppen faciliteres af erfaren underviser, coach og certificeret trivselskonsulent, Christina Ardilsø, der er specialist i at skabe mental trivsel i mindre og mellemstore virksomheder.

Christina har over 25 års erfaring fra dansk erhvervsliv og eget konsulentbureau, og anvender i sine workshops redskaber fra positiv psykologi, assertiv kommunikation, styrkebaseret ledelse og fremtidsforskning.

Workshoppen er tilrettelagt, så den favner alle ansatte i fx en ejerledet virksomhed (op til 50 ansatte), men samme workshop kan også bookes af fx et mindre dansk datterselskab i en international virksomhed eller af en HR- eller ledergruppe, der har brug for frisk inspiration til arbejdet med at styrke og fremme den mentale trivsel i virksomheden.

Ja tak - jeg vil gerne booke workshoppen
Hurra - jeg glæder mig allerede.
Skriv eller ring til mig på christina@assonans.dk eller tlf. 61710907.