Workshop: Arbejdsglæde - ja tak!

 
 

ARBEJDSGLÆDE -
JA TAK!

 

I gør det måske allerede: Arbejder med jeres mentale trivsel og arbejdsglæde. Eller også tænker I: Årh - det har vi da lyst til, men det er vi bare aldrig rigtig kommet i gang med. Så hvordan gør vi?

 

Med denne workshop kickstarter vi debatten om, hvad arbejdsglæde er hos jer. Vi tager udgangspunkt i jeres konkrete hverdag og bruger metoder og fakta fra anerkendt international lykkeforskning til at folde emnets mange muligheder ud i jeres konkrete hverdag.

 Hvor arbejdsglæde tidligere var et "nice to-behov”, som ofte blev nedprioriteret i forhold til de mere "seriøse need to-krav” i forretningen, så er det i dag anderledes. På dagens arbejdsmarked gælder det nemlig om at tiltrække de gode mennesker, skabe en hverdag, hvor samme mennesker trives - og også have løbende aktiviteter, der sørger for at trivselsarbejdet formaliseres og kan dokumenteres fx. i trivselsmålinger, ESG-tal og Great Places to Work-rapporter.

 Arbejdsglædeworkshoppen baseres på godt humør, inspirerende videnskabelige fakta og involverende øvelser - og når den er færdig, så står I ikke bare med en masse aha-oplevelser og et højere energiniveau - I har også jeres egen liste over konkrete trivselsaktiviteter, der vil give mening for jer at arbejde videre med efter workshoppen.

———- 

Workshoppen faciliteres af erfaren underviser, coach og certificeret trivselskonsulent, Christina Ardilsø, der er specialist i at skabe arbejdsglæde og positivt samarbejde i mindre og mellemstore virksomheder.

Christina har over 25 års erfaring fra dansk erhvervsliv og eget konsulentbureau, og anvender i sine workshops redskaber fra positiv psykologi, assertiv kommunikation, styrkebaseret ledelse og fremtidsforskning.

 Workshoppen er tilrettelagt, så den favner alle ansatte i fx en ejerledet virksomhed (op til 50 ansatte), men samme workshop kan også bookes af fx et mindre dansk datterselskab i en international virksomhed eller af en ledergruppe, der har brug for frisk inspiration til arbejdet med at styrke og fremme medarbejdertrivsel og -glæde.

Ja tak - jeg vil gerne booke workshoppen
Hurra - jeg glæder mig allerede.
Skriv eller ring til mig på christina@assonans.dk eller tlf. 61710907.